BGH har afgjort: Fem års forældelsesfrist for mangelsbeføjelser ved fotovoltaiske anlæg, der er opført på en tennishal
> Dezember 2016
BGH’s VII. afdeling for civile sager har afgjort, at fotovoltaiske anlæg, der er opført på taget af en tennishal, skal anses som bygningsværk, således at det ikke er den toårige forældelsesfrist for mangelsbeføjelser, der gælder, men den længere forældelsesfrist på fem år (BGH-dom afsagt den 2.6.2016 – VII. ZR 348/13).
Sagen, som BGH har afgjort, handlede om fotovoltaiske anlæg, der efterfølgende blev opført på taget af en tennishal. Afgørende var spørgsmålet, om de opførte fotovoltaiske anlæg skulle anses som bygningsværk eller ej, da bygningsværker er omfattet af den længere forældelsesfrist for mangelsbeføjelser på fem år (§ 634 a stk. 1 nr. 2 BGB).Den VII. afdeling for civile sager er kommet til det resultat, at et fotovoltaisk anlæg, der efterfølgende blev opført på taget af en tennishal, skal bedømmes som bygningsværk, hvis det fotovoltaiske anlæg installeres med henblik på vedvarende brug, hvis installationen udgør en grundlæggende fornyelse af tennishallen, hvilken kan sidestilles med en nyopførelse, og hvis det fotovoltaiske anlæg tjener tennishallen, idet det opfylder en funktion for denne.
I henhold til BGH skal indbygningen af et fotovoltaisk anlæg sidestilles helt eller delvist med en nyopførelse af tennishallen, da der, i forbindelse med opførelsen af det fotovoltaiske anlæg, blev foretaget væsentlige indgreb i taget samt i bygningens udvendige beklædning. Disse var nødvendige, for at installere det fotovoltaiske anlæg vindbeskyttet samt for at sikre bygningens vejrbestandighed og statik. Som følge af det store antal af monterede komponenter er det fotovoltaiske anlæg så tæt forbundet med tennishallen, at adskillelse fra bygningen kun er mulig med en væsentlig indsats. Her er der, i henhold til BGH, tale om den typiske risikosituation, som har foranlediget lovgiveren til at fastsætte en forældelsesfrist på fem år for arbejder på et bygningsværk. Desuden opfylder det opførte fotovoltaiske anlæg en funktion for tennishallen, da tennishallen, på grund af en funktionsudvidelse, skal være et supplerende bærende enhed til et fotovoltaisk anlæg. Herved spiller det ingen rolle, at det fotovoltaiske anlæg ikke tjener som strømforsyning til tennishallen.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at BGH’s VIII. afdeling for civile sager har truffet en anden afgørelse i forbindelse med et lignende forhold. Denne havde ikke opfattet et fotovoltaisk anlæg, der efterfølgende blev opført på taget af en lade, som bygningsværk. For at beskytte bygherrer og driftsherrer af fotovoltaiske anlæg, må man håbe på, at den positive afgørelse, der blev truffet af BGH’s VII. afdeling for civile sager kommer til at hævde sig. Manglerne på fotovoltaiske anlæg optræder nemlig hyppigt først efter to år, således at en kort forældelsesfrist på to år ville være en stor ulempe.
