Tysk vejafgift for lastbiler – hvordan modtager jeg refusion?
> November 2020

Med dom af 28. oktober 2020 fastslog den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), at beregningen af vejafgiften for lastbiler i Tyskland var forkert i de tilfælde, hvor vejafgiften i beregningsperioden 2007-2012 blev opkrævet på baggrund af en sagkyndig rapport af 2007.

I den præjudicielle sag, indgivet af Oberverwaltungsgericht (OVG) für das Land Nordrhein-Westfalen (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i delstaten Nordrhein-Westfalen) i Münster, fastslog EU-Domstolen i sag C / 321/19, at der ved fastsættelse af vejafgiften udelukkende skal tages højde for infrastrukturomkostningerne, dvs. anlægsudgifter og omkostninger til drift, vedligeholdelse og udvikling af det pågældende infrastrukturnet. Omkostninger til politiets aktiviteter (færdselspolitiet), som også blev medregnet, henhører imidlertid under statens ansvar, som udøver sine offentlige beføjelser og ikke handler som vejinfrastrukturforvalter. Omkostninger til færdselspolitiet kan derfor ikke anses som omkostninger til drift, som defineret i direktivet om infrastrukturomkostninger.  

Dermed er det relevante retsgrundlag for opkrævning af denne del af vejafgiften (materielt) ugyldigt, og allerede fra tidspunktet, hvor det trådte i kraft.  

Hvordan får jeg refunderet udgifterne? Og hvad skal jeg være opmærksom på?
Principielt fastsættes tilbagebetalingskravet for den del af den uretmæssig opkrævede vejafgift i henhold til § 4 stk. 2 Bundesfernstraßenmautgesetz (lov om vejafgift for større forbundsveje) sammenholdt med § 21 Bundesgebührengesetz (lov om forbundsstatens omkostninger). I § 21 er det reguleret, at den uretmæssig opkrævede afgift skal refunderes straks.

Der er dog en begrænsning i forhold til den uretmæssig opkrævede afgift. Den skal kun refunderes, så længe dens fastsættelse stadig kan anfægtes. Det plejer dog ikke at være tilfældet, medmindre man tidligere har gjort indsigelse mod enhver opkrævning af vejafgiften.

Desuden må man forstå, at den tyske forvaltningsret med sætningen “uretmæssig opkrævede afgift“ kun mener den formelle uretmæssighed, og ikke den materielle ugyldighed, som fastslået af EU-Domstolen. Så længe omkostningsafgørelsen, som betalingen er baseret på, er gyldig, er der hjemmel for betalingen, selvom afgørelsen materielt set er retsstridig. I så fald er den materielt retsstridige afgift “med rette opkrævet“.  

Bortfald af retsgrundlaget er dog stadig muligt efter omkostningsafgørelsen er blevet endelig, hvis afgørelsen ophæves eller skal ophæves. Derfor er der ret til refusion, selv efter omkostningsafgørelsen er blevet endelig, hvis vedkommende, som afgiftspligten påhviler, samtidig er berettiget til at få afgørelsen ændret, f.eks. gennem genoptagelse af sagen eller gennem annullering af sagen.

Forældelsen indtræder i henhold til § 21 stk. 2 i loven om forbundsstatens omkostninger, hvis kravet om refusion ikke gøres gældende indtil udgangen af det tredje kalenderår, som følger efter det tidspunkt, hvor kravet opstår. I de foreliggende tilfælde opstår kravet om refusion imidlertid først, når den forkerte vejafgiftsberegning ændres, f.eks. gennem genoptagelse af proceduren.

Sæt derfor ikke kun din lid til udelukkende at kræve refusion af vejafgiften, men ansøg samtidig om genoptagelse af sagen og subsidiært om tilbagekaldelse eller annullering af sagen. Bundesamt für Güterverkehr (forbundskontoret for godstransport) i Köln er ansvarlig for alle sager.