Ugyldige klausuler om rentetilpasning ved kassekreditter
> Oktober 2014

I maj måned i år blev der truffet en vigtig afgørelse vedrørende gyldigheden af klausuler om rentetilpasning ved kassekreditter. Oberlandesgericht (OLG) Stuttgart skulle blandt andet tage stilling til gyldigheden af en banks kontraktklausul, hvor banken betingede sig retten til at tilpasse rentesatser for det kontraktmæssigt aftalte lån gennem ensidige bestemmelser om ydelser. Retten afgjorde, at denne klausul ikke var gyldig. De pågældende rente­tilpasningsklausuler ville stille den sagsøgte urimeligt ringe på grund af tilpasningsparametrenes utilstrækkelig definition. I klausulen manglede en bindende forpligtelse for banken til at sænke rentesatsen under overholdelse af det på tidspunktet for kontraktens indgåelse bestående ækvivalensforhold mellem kontraktrentesatsen og refinansieringsvilkårene. OLG anvender, på grund af de samme interesser med hensyn til rentetilpasningsklausuler i forbindelse med opsparingskontrakter, de krav, som Bundesgerichtshof (BGH) har stillet til rentetilpasningsklausuler i aftaler om lån og kontokurantkreditter.