Ejendomsmæglerens oplysningspligt
> Februar 2015

Den sagsøgende køber have indgået en aftale om formidling af en ejendom. Både på internettet og i salgsopstillingen havde mægleren oplyst følgende: „…der er kælder under huset…" I virkeligheden var der under 24 m² (under stuen) ingen kælder. Dette gjorde mægleren heller ikke opmærksom på ved en besigtigelse, selvom hun var bekendt hermed. Køber købte objektet og konstaterede først herefter, at der ikke var kælder under hele bygningen. Køber fremsætter begæring om at der etableres en kælder under hele huset, fordi oplysningspligten i henhold til formidlingsaftalen ikke blev opfyldt.

Købers påstand blev taget til følge af OLG München (dom af den 19.11.2014 – 20 U 2215/14). OLG München anfører hertil, at mægleren havde tilsidesat sin oplysningspligt iht. formidlingsaftalen, dog kan køber ikke forlange af hende, at hun etablerer en kælder under hele huset. Af BGHs faste retspraksis fremgår, at køber ikke kan kræve erstatning for opfyldelsesskaden, nemlig etablering af en kælder under hele huset. Køber får kun erstattet den negative kontraktsinteresse, som på grund af den manglende kælder under hele huset, omfatter refundering af mæglersalær, registreringsafgift, tinglysningsomkostninger, renteskade og værdiforringelse.

Køber kan ved tilsidesættelse af oplysningspligten ikke forlange opfyldelse eller skadeserstatning på grund af misligholdelse fra mægleren. Dette kan køber kun fra sælger, som her ikke har gjort sig skyldig i tilsidesættelse af oplysningspligten. Mæglerens skadegørende handling fører ikke til, at hun behandles som sælger. Dette gælder også, hvis køber kan gøre en skadeserstatning gældende mod mægleren for forud aftalte eller aftalte supplerende vilkår.

Kontakt: