Ingen formkrav ved afregning af skønnede driftsomkostninger
> Februar 2015
Den sagsøgende lejer havde udregnet et tilgodehavende i hans favør og begærede udbetaling fra udlejeren. Udlejerens afregning udviste en saldo i hans disfavør.
En oplysning nede på afregningen af driftsomkostningerne henviste til, at de opførte varmeomkostninger var blevet skønnet efter forbruget i det foregående år og omkostningerne for varmt vand efter forbruget i lignende rum. Lejeren betragtede dette som en formel mangel ved afregningen af driftsomkostningerne.Lejerens påstande blev ikke taget til følge af BGH (dom af den 12.11.2014 – VIII ZR 112/14). BGH anførte, at det for afregningens formelle gyldighed ikke er relevant, om de for lejeren opførte omkostninger beror på aflæste måleværdier eller på skøn. Det er heller ikke relevant, om det i afregningen foretagne skøn opfylder kravene i § 9a i den tyske varmeomkostningsforordning (HeizkostenV). Alene det, at afregningen af driftsomkostningerne indholdsmæssigt er rigtigt, medfører at den er materielt rigtigt.
Med denne afgørelse bekræfter BGH sin tendens til kun at stille ringe krav med hensyn til de formelle forudsætninger til en afregning af driftsomkostninger. Afregningernes indholdsmæssige rigtighed er uafhængig af den formelle gyldighed og dermed afregningsfristens overholdelse. Følgelig er det for en formel korrekt afregning uden betydning, om de for lejeren opførte omkostninger beror på et skøn eller faktisk aflæste værdier. Det er ligeledes uden betydning, om det af udlejeren foretagne skøn svarer til de i § 9a HeizkostenV opførte krav.