Afviklingen af den lovbestemte faste afregningspris er begyndt
> Februar 2015

Forbundsregeringen har den 28. januar 2015 besluttet forordningen om udlicitering af den finansielle støtte til fotovoltaiske anlæg på friarealer. Forordningen er trådt i kraft den 11. februar 2015. Dermed påbegyndes afviklingen af den lovbestemte faste afregningspris. I det seneste tillæg til den tyske lov om vedvarende energi, EEG (Erneuerbare-Energien-Gesetz), blev der allerede fastlagt at udliciteringen af fotovoltaiske anlæg på friarealer startes. Med den nye forordning realiseres beregningen af støttens størrelse ved udlicitering.

Bundesnetzagentur er ansvarlig for udliciteringerne. Der må regnes med, at den første udliciteringsrunde allerede vil blive bekendtgjort i februar 2015, således at den første frist til aflevering af tilbud vil udløbe den 15.04.2015.

For hver af årene 2015, 2016 und 2017 er der planlagt tre udliciteringsrunder i månederne april, august og december. Med undtagelse af april 2015 vil licitationsudbuddene offentliggøres i begyndelsen af disse måneder. I året 2015 skal i alt  udbydes 500 MW, i året 2016 400 MW og i året 2017 300 MW. Hvis de i en udliciteringsrunde udbudte MW-tal ikke opnås, vil de efterfølgende udbud tilpasses tilsvarende.

Tilbud skal have et omfang på mindst 100 KW og højst 10 MW. Højeste værdi i en udlicitering er den i EEG fastlagte værdi, som gælder ved offentliggørelse af den pågældende udliciteringsrunde. Anlægsbegrebet blev præciseret. Som friareal gælder alle generatorer, der blev taget i drift i samme kommune, inden for 24 måneder og inden for en afstand på op til 4 km.

Senest inden den 30.06.2016 skal forbundsregeringen overfor parlamentet rapportere om erfaringerne med udliciteringen og fremlægge en erfaringsrapport. Denne rapport skal indeholde handlingsanbefalinger med hensyn til den finansielle støtte og dens størrelse ved hjælp af udliciteringer også for andre teknologier. Der må regnes med, at udliciteringsmodellen så også udvides til andre fotovoltaiske anlæg og vindkraftanlæg. Det blev allerede meddelt, at støtten til vindkraftanlæg fra 2017 skal beregnes ved hjælp af udliciteringer.

Kontakt: