Ny afgørelse fra Oberlandesgericht (OLG) München vedrørende fortrydelsesvejledninger med såkaldt afkrydsningsmodel
> August 2015

OLG München har i dom af 21.05.2015 (OLG München, dom af 21.05.2015 – j.nr. 17 U 334/15) fastslået, at fortrydelsesvejledninger, som bl.a. Indeholder afkrydsningsmodellen (også kaldet checkbox-model eller modulsystem), ikke kan være lovkonforme. Endvidere er formuleringen i fortrydelsesvejledningen: ”Fristen begynder efter aftalens indgåelse, men først efter at låntageren alle pligtmæssige oplysninger ifølge BGB § 492, stk. 2, ...” uforståelig for låntageren.

Ud fra denne vejledning kan forbrugeren ikke se, om fortrydelsesfristen begynder for ham nu, eller ikke gør det, siger OLG München.

Endelig fastslog retten ned hensyn til den konkrete fortrydelsesvejledning, at fortrydelsesvejledningen alene på grund af sin optiske udformning måtte anses for ikke at være lovmedholdelig.

Betydning for praksis:
En fortrydelsesvejledning, der ikke er i overensstemmelse med loven, er til skade for forbrugeren, og denne kan også efter udløbet af den sædvanlige fortrydelsesfrist på 14 dage udøve sin ret til at fortryde (den såkaldte ”evige fortrydelsesret”, ”Kom ud dyre lån” og ”Strafrente for førtidig indfrielse tilbage”), fordi fortrydelsesfristen ikke begynder at løbe. Forbrugerne kan på dette grundlag lade spørgsmålet om en mulig fortrydelse af deres låneaftale undersøge. I OLG Münchens afgørelse blev der derudover givet forbrugeren medhold i kravet om tilbagebetaling af en allerede betalt strafrente for førtidig indfrielse af et fuldstændig afviklet låneforhold.

Rækkevidde:
Denne afgørelse angår især låneaftaler fra årene 2011 til 2013. Det pågældende mønster med afkrydsningsmodellen eller checkbox-modellen blev anvendt i denne periode.

Det særlige ved disse fortrydelsesvejledninger var, at de havde forskelligt vejledningsindhold for forskellige kontraktlige konstellationer. De forskellige vejledningsmuligheder blev valgt ved hjælp af en afkrydsningsmodel (såkaldt checkbox-model). Således måtte låntageren i det enkelte tilfælde ved hjælp af afkrydsningen fastslå, hvilken formular der var relevant for hans låneaftale.

Hvad siger andre retter?
Ved en nærmere betragtning af OLG Münchens dom af 21.05.2015 bliver det imidlertid klart, at OLG München ikke har givet forbrugerne carte blanche til at fortryde lån. Så det ville under hensyn til den bankvenlige dom fra OLG Stuttgart, der blev afsagt for et år siden, være for tidligt at tale om en kursændring i retspraksis med hensyn til checkbox-sagerne.

I sin dom af 24.04.2014 havde OLG Stuttgart (OLG Stuttgart, dom af 24.04.2014 – j.nr. 2 U 98/13, fuldtekst) allerede anset modulsystemet (afkrydsningsmodellen) for ubetænkeligt. Dommerne fra Stuttgart var af den opfattelse, at almindelige forbrugere på daglig basis konfronteres med formularer, hvori dele af teksten eller bestemmelser på anskuelig måde er markeret gennem felter til afkrydsning. Derfor blev der ikke stillet for store krav til forbrugeren gennem afkrydsningsmuligheden.

Alligevel er OLG München nu af den opfattelse, at fortrydelsesvejledningerne tidligere i den daværende form ikke var i overensstemmelse med kravet til optisk tydelighed, fordi fortrydelsesvejledningen ikke var udformet i en fremtrædende og tydelig form.

Kontakt os!
Vi hører gerne yderligere om afkrydsningsmodellen, fortrydelse samt strafrente for førtidig indfrielse. Kontaktperson er advokat Haas eller en af hans kollegaer.