Bundesgerichtshof skaffer klarhed med hensyn til tilbagetrædelse
> August 2015
I en dom af 5. marts 2015 (j.nr. IX ZR 133/14) har Bundesgerichtshof afklaret en lang række åbne spørgsmål i forbindelse med de såkaldte tilbagetrædelsesaftaler.
Med en tilbagetrædelsesaftale enes fordringshaver og skyldner for en fordring om, at fordringshaveren kun kan kræve betaling, hvis der ikke foreligger insolvens hos skyldneren eller denne udløses af betalingen. Sådanne aftaler anvendes ofte både i rekonstruktionspraksis og i forbindelse med struktureret finansiering til at give en forpligtelse en egenkapitallignende karakter. Navnlig kan man dermed eliminere insolvens og dermed pligt til at begære insolvensbehandling indledt.Desværre havde Bundesgerichtshof i 2001 gennem en tvetydig formulering fremkaldt tvivl om, hvorledes en tilbagetrædelse skal udformes. Denne tvivl har retten nu ryddet af vejen og skaber derved den nødvendige klarhed for aftalepraksis. Samtidig har Bundesgerichtshof fastslået, at betalinger, der finder sted i strid med tilbagetrædelsen, sker uden retsgrundlag og uden vederlag og derfor kan kræves tilbage. Dette kan parterne heller ikke forhindre ved at ophæve tilbagetrædelsesaftalen, efter at insolvenstilstanden er indtrådt. Dette ville kræve samtykke fra alle skyldnerens kreditorer.
