BGH [Forbundshøjesteret]: Gyldig forkøbsret uden notarbekræftelse
> Juni 2016
Indrømmelsen af en forkøbsret har hidtil skullet bekræftes af en notar. Bundesgerichtshof (BGH) har i en nylig afsagt dom fastslået, den aftale, der kræves for at konstatere en tinglig forkøbsret, ikke behøver at være notarbekræftet. Dermed opgiver BGH sin over 25-årige retspraksis på dette område.
Den pågældende sag drejede sig om indgåelsen af en aftale om en forkøbsret, som ejeren af en ejendom havde lovet sin nabo. Til gengæld fik ejeren en gang- og kørselsret af sin nabo, idet han kun havde adgang til en offentlig vej over dennes ejendom. Disse aftaler blev ikke notarbekræftet, men begge parter havde ladet dem registrere i deres respektive grundbøger [tingbøger]. År senere ville ejeren sælge ejendommen. Naboen påberåbte sig sin forkøbsret og blokerede dermed salget. Ejeren ønskede at få fjernet forkøbsretten og fik i første omgang medhold for Landgericht Bremen. Efter at Oberlandesgericht Bremen havde givet naboen medhold, rejste ejeren revisionsanke for BGH. Denne afviste at ændre afgørelsen og anførte som begrundelse, at grundbogen skal have et urigtigt indhold for at kunne ændres, men at den med hensyn til den tinglige forkøbsret ikke var behæftet med fejl. Det forhold, at aftalen ikke var blevet notarbekræftet, var ikke afgørende. Dermed tager BGH udtrykkeligt afstand fra sin hidtidige retspraksis. Ejendomssælgere skal kun holde sig til en form, hvis lovgivningen udtrykkeligt foreskriver en sådan. En pligt til notarbekræftelse fremgår imidlertid ikke af BGB § 873, og en analog anvendelse af de obligationsretlige formkrav kommer ikke i betragtning på grund af det adskillelsesprincip, der gælder i tysk ret (BGH, dom af 08.04.2016, V ZR 73/15).
