Fristen for afregning af varmeomkostninger er ikke en præklusionsfrist
> Juni 2016

En standardklausul i en aftale om leje af beboelsesrum, hvorefter der ”Senest den 30. juni hvert år skal afregnes med hensyn til det foregående varmeregnskabsår..." udgør ikke en præklusionsfrist. Bundesgerichtshof ser i sin dom af 20.01.2016 – VIII ZR 152/15, heri kun en afregningsfrist på 2 måneder, men ikke en præklusionsfrist for afregningen.

Sagens omstændigheder:
I lejekontrakten fandtes følgende regel om afregning af varmeomkostningerne: ”Senest den 30. juni hvert år skal afregnes med hensyn til det foregående varmeregnskabsår." Endvidere hed det: "Fyringssæsonen løber fra den 1. oktober til den 30. april i det følgende år.” Den 30.10.2012 modtog lejeren afregningen for 2011/12. Han påberåbte sig, at fristen var overskredet.

Afgørelse:
Bundesgerichtshof har her fastslået, at parterne blot har aftalt en afregningsfrist på 2 måneder (1. maj til 30. juni). Heri ligger ingen præklusionsfrist for afregningen af varmeudgifterne. Ordlyden af klausulen regulerer alene afregningsfristen, men ikke sanktioner for forsinkede afregninger. Reglerne i lejeaftalen fører allerede til en afkortning af udlejerens afregningsfrist. Lykkes det ikke udlejeren at afregne varmeudgifterne inden to måneder efter afslutningen af fyringssæsonen, afskæres han fra at gøre berettigede krav om efterbetaling gældende, med det resultat at der ensidigt og i væsentligt omfang ikke ville blive taget hensyn til ejerens.

Kontakt: